Juridiske og økonomiske oversættelser samt retstolkning

Tolkning

Uddannede tolke i engelsk og tysk

Som uddannede tolke i engelsk og tysk hjælper vi vores kunder i en lang række situationer. Vi tilbyder bl.a.:

  • Polititolkning
  • Retstolkning i civile sager og straffesager
  • Forretningstolkning
  • Tolkning for myndigheder og private
  • Telefontolkning
  • Tolkning ved køreprøver

Centralt beliggende kontor

Med kontor i Kolding er vi godt placeret i forhold til nemt og hurtigt at kunne træde til med tolkning i store dele af landet.

Har du brug for professionel tolkning til eller fra engelsk eller tysk? Kontakt os på 76 30 14 22 eller udfyld formularen herunder - så kontakter vi dig hurtigst muligt vedrørende din opgave og giver dig gerne et pristilbud:

Få et uforpligtende tilbud
Skriv venligst dit navn
Skriv venligst dit telefonnummer / email Skriv venligst enten et telefonnummer eller en email.

Præcision og høj kvalitet

Vi har mange års erfaring med at tolke i forskellige sammenhænge og har indgående kendskab til tolkeetiske principper, som vi naturligvis altid arbejder efter.

Polititolkning og retstolkning

Vi møder ofte som tolke i forbindelse med politiafhøringer og har mange års tolkeerfaring ved såvel by- som landsretter i straffesager, herunder ved fremstilling i grundlovsforhør, ved fristforlængelser og i hovedforhandlinger, ligesom vi naturligvis også tolker i civile sager. Vi er begge optaget på Rigspolitiets oversigt over tolke.

Forretningstolkning, tolkning for myndigheder og private

Endvidere deltager vi også gerne som tolke på forretningsmøder eller i forbindelse med privatpersoners møder med øvrige myndigheder. Et eksempel kunne være tolkning ved næringsprøver og personundersøgelser. Du er altid meget velkommen til at kontakte os, hvis du er interesseret i at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med tolkning i en specifik situation.

Telefontolkning

Vi tilbyder treparts-telefontolkning, der eksempelvis kan være mellem advokat, udenlandsk klient og os som tolke. Vi tilbyder også telefontolkning i situationer, hvor en virksomhed eller en myndighed har behov for tolkeassistance i forbindelse med kontakt til udlandet. Når vi tolker over telefonen, er der ingen transport- eller spildtid hverken for os eller for kunden, og metoden er derfor både hurtig og effektiv for alle parter.

Tolkning ved køreprøver

Vi har ligeledes stor erfaring med at tolke, når engelsk- og tysktalende personer skal aflægge teori- eller køreprøve. Vi møder gerne op til en teoritime forud for teoriprøven, hvis en eller flere elever ønsker dette.

Kvalitet, stabilitet og diskretion

For os er kvaliteten, stabiliteten og diskretionen i vores arbejde altid i højsædet. Vi lægger vægt på at levere en overbevisende og sikker tolkepræstation. Samtidig er vi diskrete og behandler naturligvis alle oplysninger fortroligt i overensstemmelse med de tolkeetiske principper. Hvis du er interesseret i at høre mere, er du altid meget velkommen til at tage kontakt til os. Du kan ringe til os på 76 30 14 22, sende en mail til tsaa@tsaa.dk eller udfylde kontaktformularen her på siden.